Tekst 2 - At skabe Antropologisk viden om børn

At Skabe Antropologisk Viden Om Børn

Resume

Antropologisk børneforskning anses som en videnskabelig disciplin, der både er rettet mod børn og de sammenhænge de indgår i. At skabe antropologisk viden om børn, omhandler en stræben på at forstå børns handlinger og fortolkninger  i forhold til de positioner og handlemuligheder, de har og skaber sig i en given sammenhæng.

Feltarbejde kan beskrives som en forskningsstrategi, der har det formål at afdække, hvordan barn, børn og kontekst er forbundet i hverdagens mange praktikker.

Feltarbejde

Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og det kan strække sig fra få måneder til flere år. Antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelse ”i felten”. Feltarbejde kræver indlevelse i menneskers hverdag og beror sig således på deltagelse, der sigter mod indsigt bag om ordene. For går man kun efter de eksplicitte udsagn, overser man altså nemt kompleksiteten bag menneskers handlinger. Dermed må det udledes at et yderst vigtigt element i feltarbejde er at være undrende over de forhold, man konfronteres med, for derpå at undersøge baggrunden for dem.

Deltagerobservation

Centralt i feltarbejdets terminologi står begrebet deltagerobservation. Den etnografiske tilgang kan siges at være dobbelt, idet den på en og samme tid indebærer en indlevelse og en distance.

Det gælder om at forstå på lokale premisser og ikke at overfører sine egne barndomsopfattelser til et miljø. Gør man det risikerer man, at ens eget erfaringsgrundlag bliver et normativ og man afskærer sig fra at komme i kontakt med den virkelighed man har sat sig for at undersøge. Man er altså nød til at forstå, før man kan vurdere. Analysen må være loyal overfor den undersøgte virkelighed, dvs. De dér gældende standarder for tænkning, handlinger, kategorier og begreber.

Feltarbejde som refleksiv tilstand

Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. Som feltarbejder er man selv en del af empiriens tilblivelse, for indsigt i menneskelige erfaringer sker nødvendigvis ved personlig mellemkomst. Billy Ehn udtaler også, at man i ethvert studie bringes i situationer, hvor ens egne menneskelige forudsætninger og værdier bliver udfordret og sat i spil. Derfor må den ind tænkes som et vilkår for undersøgelsen.

Tolkning er altså en uomgængelig del af etnografiske observationer og man skal derfor tilstræbe en stadig åbenhed over for forskellige fortolkningsmuligheder.  

En grundlæggende egenskab ved refleksivitet er, at forskeren så vidt som muligt er opmærksom på de udvælgelser der foretages, og de personlige forhold, som kan påvirke ens opfattelser af empiri. Det der udvælges som empiri, opfattes ikke som virkeligheden, men et perspektiv på den.

Teorier og begreber bliver opfanget udenfor den studerede felt, som er en forudsætning for analytisk refleksivitet.

Om konstruktionen af et barneperspektiv

Etnografiske metoder anskues som velegnede til at indkredse børns perspektiver, erfaringer og viden. Man har i de seneste ti år gjort brug af etnografiske metoder, i de mange studier af børn.

Det er vigtigt at understrege at antropologisk forskning med børn ikke er en politisk position rettet mod at give stemme til en gruppe, der generelt har været underrepræsenteret.

Barneperspektivet er ikke en empirisk størrelse, der forekommer ved børns udtalelser og handlinger alene.

Analyse af kontekst

Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante for det fænomen, der udforskes. Antropologen Raymond McDermott udtrykker, at opfattelsen af kontekst gør en stor forskel for den analyse, man foretager.

Kontekst er det, der gør etnografiske undersøgelser særskilt antropologiske.

Antropologisk viden om børn

For overhoved at kunne behandle et problem og tilrettelægge en undersøgelse, må man være sig bevidst, hvordan man afgrænser sit objekt og dermed sin felt, og hvilke forestillinger man afgrænser ud fra.

-       Børn må udforskes kontekstuelt.

Antropologiens væsentligste bidrag til børneforskningen ligger i udforskningen af forbindelserne mellem barnet og dets kontekst, mellem det individuelle og det generelle som de udfolder sig i hverdagens interaktioner, betydningsdannelser og sociale alliancer.